Stak af 667 billeder og lidt redigering i Photoshop

Alle snakker om Penumbral måne formørkelse / Wolf Moon,
“There are nights when the wolves are silent and only the moon howls.” ~George Carlin.
Men her var det desværre så overskyet, at vi ikke engang kunne se lyset fra fuldmånen, ej heller høre den. 🙂

I stedet fik jeg ordnet billederne fra forleden af min første Mineral Moon og her er resultatet, men en del mere detalje og mindre støj end i det tidligere opslag.

For de nørdede er her lidt data på billedet.
Det er taget med mit Canon 6D II og Explore Scientific PN208 på en Explore Scientific EXOS2-GT med PMC-8 dog uden at tracke
Stacket af 667 billeder i 9 grupper, alle med forskellig eksponering, men samme iso og f/ tal og 812 mm.
Computeren havde nået den øvre grænse for filhåndtering og pustede en del. Største stack var på 9,89 GB og måtte gemmes i .psb og efterfølgende konverteres til .tif for videre bearbejdning.
Jeg lavede sikkert en lille fejl, da jeg valgte at beskære og opskalere de enkelte stacks, men så ved jeg det til en anden gang. Vil i den forbindelse se om jeg kan sætte min Canon III 2x Teleconverter på næste gang, jeg skal lege lidt med billeder af månen, for at komme lidt tættere på.

Følgende programmer blev brugt til klargøring og redigering af billederne.

PIPP – Planetary Image PreProsessor – konvertering af CR2 filer til tif til brug i RegiStax 6
RegiStax 6 – til stacking af billeder
Adobe Lightroom CC – til redigering og skalering af billederne
Adobe PhotoShop CC – til redigering af farver, baggrund og skyggesiden