Selvfølgelig kan man det! 😉

Men Der er mange der endnu ikke har se Mælkevejen i virkeligheden, men kun har overværet dette fantastiske stykke af vores Univers på billeder og video.

Mange steder i nærheden af større byer, er der meget lys forurening og derfor kan det være svært at se Mælkevejen og ind imellem de enkelte stjerner.

Her på Møn er vi så heldige at have meget lidt lys forurening og er da også blevet kåret til Nordens første Dark Sky Park og Dark Sky Community af International Dark-Sky Association

De forgangne nætter har været super klare, helt vindstille og sådan nogenlunde lune og derfor valgte jeg forleden at montere kameraet på en trefod og tage plads i en lænestol på vores morgenkaffeterrasse, som vender mod øst, ud mod foldene bag huset.

At sidde derude midt om natten, høre alle nattens lyde og se stjernerne, mælkevejen, en masse lys fra flyvemaskiner, spor fra satellitter og stjerneskud, er fantastisk afslappende.

Det fik jeg en masse billeder af, som ligger på computeren til senere gennemsyn.

Men da vi forgårs igen havde en fantastisk klar aften / nat, ville jeg lave en timelapse video, som viser den klare nattehimmel fra kl. 23:27 til kl. 03:02 med 514 billeder sat sammen i en lille video.

Klik videoen op i stor størrelse og se de 17 sekunder den varer.
Håber du kan lide den! 🙂

Exif:

Canon 5D III og Tamron SP 24-70/2.8 Di VC USD
514 x 24mm – 20 sec – f/2,8 – iso 3200

Redigeret i Lightroom CC og sat sammen til timelapse i LRTimelapse