2. juni 2018 – Min første NLC – Noctilucent Clouds

Det har jo indtil nu, været en fantastisk forsommer.
Vejret har været perfekt og nætterne har været rimeligt klare, dog har der hængt en dis i horisonten mange af dagene, så der har være lidt udfordringer.
De lyse nætter er ligeledes startet, hvilket mere eller mindre sætter en stopper for fotograferingen af mælkevejen.
Men så er der de lysende natskyer – Noctilucent Clouds som helt sikkert skal udforskes i den korte tidsramme, mellem sent maj til slut juli, de er at se på nattehimlen.

Mesopausen er hjemsted for lysende natskyer, også kaldet Noctilucent Clouds eller NLC. Højden er typisk omkring 83 km men svinger lidt. Under de rette betingelser, med hensyn til blandt andet temperatur/frysepunkt og forekomst af vanddamp, kan der dannes et meget tyndt lag af iskrystaller, der dispergerer lyset fra Solen, der i nattetimerne befinder sig omkring 10-15 grader under horisonten i en omtrentlig nordlig retning og derfra kan oplyse mesopausen. (kilde: hvadihimlen.dk)

Exif:
Canon 5D III – Tamron SP 24-70/2.8 Di VC USD
2 sec. 35 mm – f/4,0 – iso 1600 –

Jeg var et smut på folden i nat, for måske jeg kunne være heldig at få nogen billeder af de lysende natskyer.
Jeg var heldig og nogen af mine første billeder af NLC var en realitet.
Ikke noget prangende, storslået, fantastisk og smukt billede, men det var lysende natskyer og jeg er super tilfreds.

Man siger der er stille om natten.
Her på Frydenlund er det nu så som så med stilheden. Men wow hvor er det fantastisk at stå derude midt om natten.

Her et lille lydklip som jeg lavede i nat. optaget kl. 01:11